Kategorier
Highstakesdb.com Las Vegas Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Isildur1′ smadrer videre online – overgår nu en 5. plads i Main Event

Viktor ‘Isildur1’ Blom ville behøve en 4. plads i WSOP Main Event for at matche sine online-gevinster den seneste uge.

Viktor Blom tramper derudaf ved online-bordene og kan efterhånden glæde sig mere og mere over, at han valgte netpokeren frem for live-spillene i Las Vegas.

I går bookede svenskeren således et overskud på hele $620.000 for godt 1000 hænders spil på hjemmebanen Full Tilt Poker. Det skriver HighstakesDB.com.

På NLHE $400/$800 vandt Blom $280.000 mod ‘bbvisbadforme’, og på FLO8 $2000/$4000 blev ‘SallyWoo’ renset for $175.000. Resten blev spillet hjem på 2-7 Triple Draw.

Gårsdagens profit sender Viktor Blom over $2.100.000-mærket for juli måned.

Omtrent det samme som en 5. plads i WSOP Main Event giver ($2.106.526), så mon ikke Viktor Blom er glad for sin beslutning om at have sit andet WSOP til gode.

For året er Viktor Blom nu over plus $5.000.000 igen, ligesom han var det i januar.

Skriv et svar