Det svenske online-fænomen Viktor ‘Isildur1’ Blom har haft mere end travlt de sidste 24 timer.

Viktor Blom er endnu en gang døgnets største vinder i følge highstakesdb.com, der tracker spillene på blandt andet PokerStars’ høje takster.

I løbet af de sidste 24 timer har den tidligere Team PokerStars Pro da også haft mere end normalt travlt siden han loggede på klienten i går formiddags.

At ‘Isildur1’ er en mand, der nyder online action kommer meget godt til udtryk efter hans seneste session, hvor den svenske highstakes-profil havde gang i hele 80 borde fordelt på taksterne $50/$100 til astronomiske $1.000/$2.000.

‘Isildur1’ havde med 80 borde gang i mere end nogen anden spiller på verdens største pokersite, hvilket også gør det umuligt at vise hele listen.

Specielt spillerne på bordet ‘Menkib VI’ var venlige mod Blom, og således hentede svenskeren sessionens største profit på $92.345 på mindre end en times spil.

Udover det voldsomme antal borde formåede ‘Isildur1’ at spille intet mindre end 4853 hænder i løbet af de 17 timer sessionen varede inden svenskeren loggede af og kunne glæde sig over en profit på $136.996 eller, hvad der svarer til over 800.000 kroner.

Du kan se hele den vanvittige session på highstakesdb.com ved at klikke på den grønne pil ud for profitbeløbet som vist på billedet herover.

Skriv et svar