Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Isildur1′ får store stryg af onlinekvalifikanter

Viktor Blom kan glæde sig over, at hans modstandere i ny stor Full Tilt Poker-promotion ikke altid stiller op. Ellers ville svenskeren have tabt over halvdelen af en række HU-matcher mod onlinekvalifikanter.

Viktor ‘Isilsur1′ Blom anses normalt for at være en af verdens bedste NL Hold’em Heads-up-spillere.

Men den 22-årige svensker har ikke for alvor vist de takter i Full Tilt Pokers seneste kampagne, hvor 100 heldige og dygtige spillere på det amerikanske pokersite har vundet adgang til en heads-up-dyst mod ham.

De seneste fire dage er 50 af de 100 planlagte matcher blevet afviklet – og umiddelbart tegner det jævnbyrdigt mellem ‘Isildur1’ og online-kvalifikanterne.

25 sejre til svenskeren og 25 sejre til kvalifikanterne er det således blevet til ifølge FullTiltPoker.com, hvor stillingen løbende bliver opdateret.

Men bag de tal gemmer der sig en historie, der peger i retning af, at Viktor Blom tilsyneladende har det svært, når taksterne ikke er de gigantiske, han plejer at frekventere.

I hvert fald har ‘Isildur1’ blot hentet 12 regulære sejre. De øvrige 13 sejre, han er noteret for, er kommet i hus, fordi onlinekvalifikanten af uvisse årsager ikke har regget sig til matchen.

Dermed er den reelle stillingen i dysten mellem svenskeren og Full Tilt Pokers brugere altså 12-25 – og dermed langt fra det svenskeren meldte ud på sin <a href=””https://twitter.com/ViktorBlom”>Twitter-account forud for opgørerne.

– Jeg vil gå efter at vinde dem alle sammen, lød det i den forgangne uge fra svenskeren om de dengang kommende Heads-up-matcher.

Det skal dog siges, at svenskeren efter en sløv start lader til at have fået styr på kvalifikanterne. Efter 36 dyster var han således bagud med 13-23.

Siden er det altså blevet til bare to nederlag og 12 sejre – af dem er syv dog kommet uden reel kamp, da modstanderen simpelthen ikke er stillet op.

Det er i øvrigt sådan, at de online-kvalifikanter, der ender med at slå Blom, indkasserer $1000 til deres pokerkonto. Dem, der taber, må nøjes med oplevelsen – hvis de altså har husket at registere sig.