Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder

Ingen kan stoppe ‘Ziigmund’

Ingen ser ud til at kunne stoppe Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies i denne tid. Den finske highroller skovler dollars ind på internettets største takster og endte igen i går som døgnet absolut største vinder.

Den finske highroller, Ilari Sahamies, har været ustoppelig i denne seneste uge, hvor han har revet det ene millionbeløb i kroner ind efter det andet. I nat var ingen undtagelse.

Læs også: Sahamies lukker ned med million overskud i dollars

I løbet af de seneste 24 timer har finnen nemlig næsten gjort, hvad der passer ham og sidder i øjeblikket på et overskud på over $550.000.

Han er dog, i skrivende stund, stadig online så beløbet kan nemt nå at ændre sig, hvis en af de øvrige highrollere skulle bestemme sig for at kigge forbi et af de PLO $200/$400, hvor han i øjeblikket sidder klar.

Helt præcist har finnen vundet $554.088, hvilet svarer til næsten 3,2 millioner danske kroner, over 1824 hænder. Her er det hovedsageligt gået ud over Ben ‘Sauce123’ Sulsky, hvis konto er blevet rippet for hele $440.465 i løbet af de seneste 24 timer.

Danske resultater
Mindst tre dansker, Jakob ‘Lottenice’ Rasmussen, Jesper ‘KipsterDK, Hougaard og Rasmus ‘mrvogt’ Vogt var i løbet af i går alle i ilden på de største borde som PokerStars har at tilbyde og alle endte i plus.

Her endte førstnævnte med dog med det bedste resultat da han i løbet af 426 hænder rev $6070 til sig, mens ‘KipsterDK’ kunne lukke computeren velvidende, at han havde lavet $4098. Rasmus ‘mrvogt’ havde, hvad de fleste store spillere ville kalde en nuldag, hvor han HighStakesDB.com vandt $794 over 40 hænder.

Du kan se mange flere stats på de største vindere og tabere på HighStakesDB.com

Skriv et svar