Gus Hansen har endnu engang måtte se sine skillinger forsvinde fra sin Full Tilt-konto

Gus Hansen er ikke ligefrem inde i en varm periode på nettets dyreste online-takster.

Gang på gang har det danske poker-es måtte se sig selv placeret helt i toppen af den lidet flatterende liste over døgnets største tabere.

Og det har desværre også været tilfælde efter gårsdagens session, viser tal fra Highstakesdb.com.


Gus Hansen tabte således over $202.000 – mere end 1,1 millioner dansker kroner.

Så stort et tab led ingen andre pokerspillere på de takster, som Highstakesdb.com tracker.

Gus’ onde ånd har i flere tilfælde været den anonyme highstakes-regular ‘SallyWoo’, og det var også ham, der denne var medvirkende til en stor dansk taberdag.

På mere end fire timers spil på bordet ‘Mention’ plukkede ‘SallyWoo’ danskeren for tæt på $200.000, hvilket stort set svarer til Gus’ samlede tab for dagen.

Med de seneste 24 timers tab har Gus Hansen allerede nu smidt mere end $1,2 millioner i november måned.

Skriv et svar