Kategorier
Pokernyheder

Hollænder runder $30.000.000 i Sit&Go-cashes

Det er nok en god idé at være ekstra oppe på mærkerne, hvis du møder spilleren ‘SkaiWalkurrr’ i en heads-up Sit&Go på PokerStars.

Den 21-årige Rachid Ben Cherif fra Holland er bidt af heads-up Sit&Go’s.

På PokerStars alene har han under navnet ‘SkaiWalkurrr’ spillet hele 27.640 af slagsen siden den 30. marts 2009. Det svarer til omkring 30 hver eneste dag.

For nyligt rundede Rachid ‘SkaiWalkurrr’ Ben Cherif en sjælden milepæl på PokerStars. Hans samlede Sit&Go-cashes har nu rundet astronomiske $30.000.000.

Overskuddet tegner dog et billede af, at marginalerne på de højeste stakes er uhyrligt små, når raken er trukket fra. Ud af de $30.000.000 i gevinster er Ben Cherifs overskud på relativt beskedne $243.517. Der er dog også røget $418.460 til huset.

Se hollændernes graf her:


Rachid ‘SkaiWalkurrr’ Ben Cherif måtte ned i minus $200.000, inden han begyndte at vinde for alvor.

Ved siden af de daglige heads-up Sit&Go’s har hollænderen også fundet tid til at deltage i diverse heads-up-turneringer. I 2010 blev han runner-up ved WCOOP $25.000 buy-in til $193.750, sidste år, hvor buy-in var sat ned til $10.000, røg han i semifinalen og fik $48.000 med hjem.

Du kan se en mere detaljeret statistik over hollænderens færden på PokerStars ovre på SharkScope.com – de første fem opslag er gratis.

Artikelfoto: Rachid ‘SkaiWalkurrr’ Ben Cherif fanget af PokerStarsblog.com under EPT Berlin 2010.