Kategorier
Pokernyheder

Høgh vipper Rønnow af onlinetronen

Andreas Høgh er oven på et flot SCOOP ny mand i front for Pocket Fives’ rangliste over danske turneringsspillere.

Igennem over et år har kampen om førstepladsen på Pocketfives.coms rangliste over danske turneringsspillere været et tæt kapløb imellem Simon ‘IgorK’ Rønnow og Allan ‘Sifosis’ Bække, men nu har en helt tredje spiller lagt sig i front.

 

Unge Andreas Høgh havde nemlig et helt igennem fantastisk SCOOP, hvor han klonkede ikke mindre end fire cashes på over $30.000:

 

  1. maj: 11.plads, SCOOP $21,000 Eight-Max High Roller for $73,000
    15. maj: 2.plads, SCOOP $2,100 Mixed Omaha for $59,000
    22. maj: 35.plads, SCOOP $10,000 Main Event for $34,000
    23. maj: 7.plads, SCOOP $1,050 NLHE for $57,000

 

De fire store, cashes betyder ikke blot, at Høgh lægger sig i front for den danske rangliste, men også at han galopperer op på en 22.plads på verdensranglisten – hans bedste placering nogensinde.

 

Samtidig er Andreas Høgh tæt på at runde en milepæl, da han med hastige skridt nærmer sig turneringscashes for $2 millioner. Tilbage i 2013 vandt han en Triple Crown.