Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Highstakesstryg til ‘Isildur1’ og Ivey

Hverken Viktor ‘Isildur1’ Blom eller Phil ‘Polarizing’ Ivey har fået nogen drømmestart på april måned efter de begge led et milliontab i nat.

Viktor ‘Isildur1’ Blom og Phil Ivey havde tilsyneladende begge problemer med at få deres respektive spil til at fungere på de interaktive highstakesborde i nat.

Ihvertfald sluttede de begge med et minus på mere end $250.000, eller hvad der svarer til 1,46 millioner kroner. Værst gik det ud for Blom, der smed $279.998, mens Ivey kunne ‘nøjes’ med $259.240. Begge spillede de relativt korte sessions med 559 hænder uddelt til Blom, mens Ivey spillede 433.

Bloms og Iveys dollars ser ud til at være uddelt til en række andre highstakesprofiler, hvor Ben ‘Bttech86’ Tollerene fik største del af kagen og kan tilskrive sig selv et plus på $279.831.

Vores egen Gus Hansen har også haft et efterhånden alt for sjældet plusdøgn, da han står registreret til et plus på $97.136, og dermed at dagens tredjestørste vinder. Han har dog også om nogen brug for et kapitaltilskud, da han i øjeblikket figurerer øverst på listen over de mest tabende spillere i 2013 med et minus på $2,4 millioner.

Læs også: Gus Hansen runder millionunderskud for marts