HighStakes Poker - 'The Great Dane' i marathon-session i Macau!

Så kom Gus Hansen endelig i gang i det store cash game i Macau. Og i følge forlydender gik det danske poker-es derfra med plus på kontoen.

Phil Ivey, Andrew Robl, en kinesisk pokerpro, en kinesisk forretningsmand, en malay og det danske pokerikon Gus Hansen. Det skulle efter sigende have være line-uppet i en netop afsluttet marathon cash game session på mere end 20 timer, hvor også John Juanda skulle have deltaget i en periode. Sådan lød det fra en medarbejder i Poker King Club, da Pokernyhederne for kort tid siden havde hul igennem til Macau.

Spillet skulle angiveligt have været HK$10.000 / HK$20.000 No Limit Hold’em som det også har været de foregående dage, og i følge medarbejderen på Poker King Club, sluttede Gus Hansen med et plus på bundlinien.

Læs også: Ivey i highstakes-action med kinesere!

For kort tid siden kom der så en update tikkende ind på Mr. Hansens blog:

– Så havnede jeg i det store spil i Macau – Jeg har netop afsluttet en 24 timers session med en masse store hænder. Jeg er for træt til at skrive om dem nu, og vil hoppe i seng. Men i morgen vil jeg fortælle mere om hvad der skete i spillet, skriver Gus kort i sin blogupdate.


Phil Ivey skulle angiveligt have deltaget i det store spil, der i følge Pokernyhedernes forlydender sluttede for et par timer siden.

Også Andrew ‘good2cu’ Robl skulle have deltaget i spillet mod Gus.

Senest opdateret d.

Skriv et svar