Kategorier
Highstakes Online poker Pokernyheder

Highstakes Online Poker – Ukendt duo gav den fuld skrue på €200/€400

Næsten to millioner kroner skiftede hænder i en heads-up-duel på online-pokernetværket Entraction onsdag aften. Se tre udvalgte hænder fra duellen her.

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at der er highstakes-action i No Limit Hold’Em, men onsdag var en undtagelse.

Og det var hverken på PokerStars, PartyPoker eller iPoker-netværket, som udgør top-3 over de største pokersites, men derimod på Entraction-netværket, som kun er det 17. største sted at spille online-poker.

Duellanterne var de ukendte ‘asdf111’ og ‘richmond115’, og taksten svimlende €200/€400. Førstnævnte gik fra bordene som vinder med et overskud på hele €246.000, ifølge Entraction-netværkets opgørelse.

TwoPlusTwo-brugeren ‘jspill’ overværede flere af de største hænder og postede dem på forummet.

Her tre eksempler:

‘richmond115’ (til venstre, red.) better ifølge ‘jspill’ €58.000 på river og bliver hurtigt kaldt af ‘adsf111’, der dog må se sig slået af to par.

‘richmond115’ bruger ifølge ‘jspill’ lang betænkningstid inden han folder på dette våde board.

Den største pot, mens ‘jspill’ overværede dysten. Alle €186.000 kommer til midten på floppet, hvor den bliver 6-bettet all-in.

Det var ‘asdf111’, der valgte at trække stikket, selvom vedkommende altså vandt duellen klart.


De ti største vindere på Entraction-netværket det seneste døgn.