Den 30. december lægger Sorel Mizzi og Brian Rast venskabet til side for en stund, når de skal bokse for velgørenhed.

Mange måtte tilbage i august skuffede konstatere, at en stort opslået boksekamp mellem pokerproerne Doug Polk og David Sands ikke blev til noget, men nu bliver en pendant i stedet en realitet.

Det er de to highrollere og gode venner Brian Rast og Sorel Mizzi, der har aftalt at mødes i bokseringen.

Læs også: $500.000-propbet lynhurtigt taget af tapetet igen

Alt er allerede på plads. Matchen finder sted den 30. december i Las Vegas og der er sågar sat billetsystem op og i gang.

Al profit går til velgørenhedsorganisationen REG Charity, der er stiftet af pokerspillere og som især Brian Rast har været hyppigt involveret i.

Priserne går fra $22 til $85. Skulle du være interesseret kan du skaffe dig en billet her.

Senest opdateret d.

Skriv et svar