Kategorier
Poker events Pokernyheder

Highroller-champ sendt ud af ‘KP’: Sku’ have set porno i stedet

Max Altergott, der vandt EPT Grand Final Super Highroller, fortrød tilsyneladende sit valg om at stille til start EPT London Highrolleren, da Alexander ‘AlexKP’ Petersen sendte ham på railen.

Ved €100.000 EPT Grand Final Super Highrolleren i maj måned strøg den unge tysker Max Altergott helt til tops og sikrede sig en førstepræmie på €1,75 millioner.

Tyskeren får dog ikke mulighed for at gentage den triumf ved highroller-turneringer ved EPT London.

Her blev Altergott nemlig slået ud sidst på dag 1 af ingen ringere end vores egen Alexander ‘AlexKP’ Petersen, der valgte at springe ind i den £10.000-dyre Highroller-turnering sidst på dagen.


‘AlexKP’ annoncerede i vanlig underholdende stil sin deltagelse ved EPT London Highrolleren på Facebook, hvor han skrev: Hørte der var et saftigt sjak i byen. Så måtte hellere komme i gang 🙂

Selvom Danske Spil-proen sen-registerede sig, så var han vanen tro garant for underholdning og masser af action. Mest omtale fik den hånd, der blev Max Altergotts sidste.

Ifølge Pokernews sendte Alexander ‘KP’ Petersen Max Altergott på railen efter et klassisk flip, hvor danskerens AT slår tyskerens 33 – men det var den efterfølgende table-tak, der har fået bloggerne til tasterne.

– Den har turnering var så kedelig, udbrød Altergott efter hånden og fortsatte så med et smil på læben.

– Jeg skulle være blevet på hotellet og set porno!

For ‘KP’ faldt potten på et tørt sted, da han havde fået en skidt start på turneringen efter blandt andet at tabt en stor pot til norske ‘Odd_oddsen’.

Potten sendte således ‘AlexKP’ op i 40.000.

Desværre var det en kort fornøjelse for danskeren, der kort efter kunne meddele sin exit på Facebook.