Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Her kobler Negreanu af under WSOP

Hvert år under World Series of Poker har Daniel Negreanu stillet en stor trailer ud på kasinoets parkeringsplads, så der kan kobles af i pauserne.

At Daniel Negreanu er en seriøs pokerspiller kan der nok næppe være den store tvivl om. Blandt canadierens tilbagevendende tiltag er en stor, rummelig trailer med det eneste formål at kunne sørge for afslapning, når der ikke spilles WSOP poker på Rio kasinoet.

I et nyt videoindslag giver Daniel Negreanu PokerNews et eksklusivt indblik i, hvordan det ser ud i traileren, der agerer som pusterum, når der ikke jagtes point til WSOP Player of the Year-ræset, som Negreanu tidligere har vundet og i øjeblikket fører.

Negreanus trailer har intet mindre end tre fjernsyn – som dog ikke bliver brugt, fortæller han selv i videoen. Traileren bliver mere brugt til at indtage måltider i WSOP-pauserne og her er Vanessa Selbst en hyppig gæst.

Intervieweren vil desuden vide, om der også bliver spillet kinapoker fra tid til anden, men pokerens for øjeblikket helt store dille har tilsyneladende ikke bidt sig fast på Negreanu.

– Nej, jeg er ikke den person, siger Negreanu om sit forhold til kinapoker.

Se indslaget fra PokerNews herunder: