Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Her er Viktor Bloms skræk-graf: Så meget har han tabt på 80 dage

Viktor ‘Isildur1’ Blom er inde i et gigantisk downswing, der har kostet svenskeren $4,7 millioner siden starten af juli.

2013 tegnede på et tidspunkt til at blive et fuldstændigt forrygende år for Viktor ‘Isildur1’ Blom.

Det svenske wunderkid kørte simpelthen sine highstakeskolleger midt over på Full Tilts højeste takster.

I årets første seks måneder var han mere eller mindre usårlig, og da kalenderen viste 9. juli, stod Viktor Blom noteret for et gigantisk overskud.


Blom havde på det tidspunkt en profit på astronomiske $5.225.000 og var dengang mere end to millioner dollars bedre end den næstmest vindende for året.

Men siden er det kun gået én vej for den frygtløse svensker.

Gang på gang er han løbet ind i store online-øretæver, og overskuddet er bare blevet mindre og mindre.

Faktisk har ‘Isildur1’ siden starten af juli måned i gennemsnit måtte se 60.000 dollars forsvinde fra sin konto – hver dag!

Det har i alt kostet svenskeren næsten 4,7 millioner dollars – eller knap 26 millioner danske kroner!


Fra at være årets største vinder er Viktor ‘Isildur1’ Blom nu på en mindre imponerende 28. plads over største profitter i 2013 med et plus på $485.000.

Svenskeren udtalte selv for et par uger siden, at et downswing kunne være med til at gøre ham stærkere og skærpe sit spil.

Læs også: Blom: Det positive ved et downswing

Indtil nu ser det dog på ingen måde ud som om, at det har været tilfældet for den unge svensker.

Siden udtalelserne dengang har Blom fortsat med røde tal på bundlinjen, som man tydelig kan se i denne graf over svenskerens onlineresultater i år.

Fortsætter Blom med at tabe i samme stil som i de seneste måneder, så vil han være breakeven for året om bare otte dage.