Kategorier
DM i Poker Pokernyheder

Helmuth helte’ holder føringen inden sidste uge ved Hold DM

I dag og frem til torsdag kører de sidste fire heats ved Hold DM i Poker. Bliver holdet ikke blandt de 10 bedste kan man stadig nå semifinalen via den såkaldte ‘Wild Card-runde’.

Vi er gået ind i den afgørende uge ved Danske Spil Hold DM og helt i top finder vi stadig ‘Helmuth helte’ foran ‘All The Outs’ og ‘KP Eliten’.

Der resterer fire spilledage, og lige nu er det holdet ’Friends of Thise’ med 23 point, der besidder den vigtige 10. plads der giver direkte adgang til semifinalen i starten af oktober.

En sejr giver holdet ca. 11 point, så for de hold der ligger og roder nede i feltet skal der ikke mere til end et godt resultat den sidste uge for at blande sig i toppen.

Her er top-5 over de spillere der kan være mest stolt at have indtjent flest point til deres hold (holdnavn i parentes).

1. ‘Troubaduren’ 17,39 point ( TeamNoName)
2. ‘denne mand’ 17,25 point (Helmuths helte)
3. ‘Aila.dk’ 14,42 point (KP Eliten)
4. ‘Lystlund’ 13,88 point ( Helmuths helte)
5. ‘moeffekongen10’ 13,78 point (viva la viva)

De 10 bedste hold går videre til semifinalen 1.-11. oktober. I semifinalerne opdeles de 12 hold i to heats på hver seks hold. Her spilles igen efter samme princip med, at hver deltager spiller én turnering i løbet af ugen.

Derudover går to hold videre fra Wild Card-runden. Læs mere om denne ekstra mulighed for at kvalificere sig til semifinalerne hos Danske Spil.

Helmuth helte' holder føringen inden sidste uge ved Hold DM

De 10 hold der ligger til at kvalificere sig til semifinalerne.