Kategorier
Casino DM i Poker Pokernyheder

Hellmuths Helte’ og ‘All The Outs’ runder finalekvartetten af ved Hold DM

16 spilere fordelt på fire hold kan nu de næste præcis to uger varme op til finalen ved Danske Spils Hold DM.

Vi er i dag præcis to uger fra at vide, hvilket hold, der løber med titlen som vinder af det første Hold DM i poker hos Danske Spil.

Første semifinale sendte ‘Dollar Grinet’ og ‘Team HT’ i finalen for en uge siden, og i går var det så tid til at finde de sidste otte spillere fordelt på to hold, der den 26. oktober skal være med til at afgøre finalen.

Læs også: ‘Dollar Grinet’ og ‘Team HT’ klar til finalen i Hold DM

Det blev ‘Hellmuths Helte’ og ‘All The Outs’, der snuppede de to sidste finalepladser og de kan altså pudse evnerne af de næste fjorten dage inden det går løs i finalen.

Når det sker skal hver spiller spille fire firemandsturneringer. Hvert hold bliver delt op således, at den spiller, der har samlet flest point til holdet er holdets es, den, der har samlet næstflest point er holdets konge og så videre ned til knægt.

Alle fire esser (en for hvert hold) skal så mødes og det samme er tilfældet med kongerne, damerne og knægtene.

Finalen foregår online, mens der vil være præmieoverrækkelse på Casino Copenhagen den 27. oktober klokken 14.

Du kan læse mere om finalen hos Danske Spil.