De fleste pokerspillere ved at man kan have tabende måneder. Men det kender Anders Jensen ikke noget til.

De seneste fem år har den Bet24-sponsorerede Anders Jensen smadret alt modstand online på taksterne $2/$4, $3/$6 og $5/$10 i varianten No Limit Hold’Em.

Han har ikke haft en måned med røde tal på bundlinjen de sidste fem år på sit cashgame-spil. Og januar var faktisk hans bedste måned nogensinde. Det præcise resultat vil Anders Jensen dog ikke ud med, da Pokernyhederne fanger ham torsdag aften.

– Jeg lavede lige omkring 100 buy-ins kombineret med, at jeg er rykket fra $2/$4 op til $3/$6 og $5/$10,har det gjort, at det var den mest profitable måned. Målt i antal buy-in og winrate, har det dog ikke været rekord, men hvad gør det, siger Anders Jensen.

– Noget af det var dog også på NL400 ($2/$4, red.), da det er svært at finde nok god action højere, hvis man vil spille 12 borde.

Graf fra programmet Hold’Em Manager over Anders Jensens januar-resultater.

5 år uden en måned med tab hører til de helt ekstreme sjældenheder i pokerverdenen. Anders Jensen mener dog også, at han gør noget lidt anderledes end mange af kollegaerne.

– Udover, at jeg konstant arbejder med mit spil på PNK (pokerkontor, red.), specielt samarbejde med Saibot (Tobias Storm, red.), så sørger jeg for at spille mellem 100.000 og 140.000 hænder hver måned. Generelt er 19/20 af mine pokerkollegaer dovne, som hvis de ikke er faldet fra, falder fra henover de næste par år blandt andet på grund af dovenskab, forudser Anders Jensen.

Til spørgsmålet om han spiller mindre varianspræget og table selecter mere end sine pokerkollegaer lyder svaret kækt.

– Mere varianspræget og bedre table selection.

Til en afsluttende bemærkning fik vi også at vide, at Anders Jensen stiller op til både EPT København og WPT Vejle.

Skriv et svar