Kategorier
Danske Pokerspillere Highstakesdb.com Macau Poker events Pokernyheder

Gus vinder millioner fra Melbourne

Gus Hansen lader op til Aussie Millions med online-cashgames på hjemmebanen Full Tilt Poker. Og det lover godt for den australske turneringsserie.

Gus Hansen er allerede i Melbourne, hvor årets Aussie Millions så småt er startet med diverse mindre sideevents. Indtil $100.000-turneringen starter den 27. januar bruger danskeren dog det meste tid på at se tennis og spille online-poker.

Læs også: ‘Kipster’ klar til action Down Under: De smider VIP-passes i nakken på Gus

Lige nu, hvor det er aften i Melbourne, holder Gus Hansen fri fra online-spillet, og det kan han gøre med god samvittighed.

Gårsdagen indbragte nemlig den danske Team Full Tilt Pro $563.366, som er mere end nogen anden har vundet det sidste døgn online, ifølge HighstakesDB.com.

De godt 3,1 millioner kroner er tjent hjem på især Mixed Games på taksten $1000/$2000, og primært fra Macao-highrolleren ‘patpatpanda’ med det borgerlige navn Lap Key Chen.


Lap Key Chen fik $1.234.347 for en 6. plads ved $250.000 Super Highroller-turneringen i Macau sidste år, men han formåede siden at tabe et tilsvarende beløb på Full Tilt Poker. I år er han nede med $200.000. (Billede fra pokerportal.asia)

Milliongevinsten reducerer Gus Hansens 2013-minus til et relativt beskedent $-225.000.