Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Gus river Ivey for 850.000 kroner

En af de bedste online-dage længe for Gus Hansen.

European Poker Tour er kommet til Gus Hansens hjemby Monte Carlo, men der er ikke noget at sige til, hvis danskeren i dag vælger online-poker over live.

Det seneste døgn har Gus Hansen nemlig lavet en god skilling ved online-bordene, hvor han ellers har kæmpet hårdt det meste af året.

I et miks af PLO $50/$100, 2-7 Triple Draw $1500/$300 og FLO8 $2000/$4000 har Gus Hansen vundet $187.000 – lidt over en million kroner.

Størstedelen – ca. $150.000 – blev taget fra Phil Ivey på 186 hænder ved et FLO8 $2000/$4000-bord.

Gevinsten gør Gus Hansen til den næststørste vinder i løbet af det seneste døgn. Viktor ‘Isildur1’ Blom topper listen med plus $618.000.

Wrang på $100/$200

Gus Hansen er ikke den eneste dansker, der har spillet højt de seneste 24 timer. På PokerStars har både Daniel ‘MrSmits’ Smits Bertelsen og Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang været i gang.

Smits fik pløjet 658 hænder igennem på sin normale takst $50/$100, mens Wrang også var et smut oppe på $100/$200-bordene.


Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang på PokerStars’ næststørste PLO-takst sent mandag aften.

De to PLO-hajer tabte dog begge, henholdsvis $27.066 og $21.550. Se flere tal på HighstakesDB.com.

Skriv et svar