Kategorier
Highstakes Highstakesdb.com Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Gus rammer ny negativ milepæl: Revet rundt af ‘SallyWoo’ på supertakst

Gus Hansen fik en dårlig start på årets andet kvartal efter at have været den klart største taber i årets tre første måneder.

Mandag kunne du på Pokernyhederne læse, at Gus Hansen med længder blev den største highstakes-taber i årets første tre måneder – eller første kvartal om man vil.

Læs også: Gus er nede med 14.320.918 kroner i 2013!

Begyndelsen på årets andet kvartal var også alt andet end opløftende for ham, vi ynder at kalde ‘The Great Dane’.

På den første dag i april tegnede han sig for et underskud på $144.706 hos Full Tilt Poker, hvilket svarer til 845.000 kroner. Det skete efter sammenlagt 998 spillede hænder:

Så var det vel kun en lille trøst, at to spillere tabte endnu mere på dagen. Værst gik det for amerikaneren Douglas ‘WCGlRider’ Polk, der tabte $197.863 på PokerStars, mens Phil Ivey smed $164.000 under nicket ‘Polarizing’ på Full Tilt. 

Her skulle man også finde dagens største vinder, ‘SallyWoo’. Han vandt $232.000, og hver en dollar tog han fra Gus Hansen, da de mødtes på FLO8 $2000/4000. På knap tre timer spillede de to 353 hænder ifølge highstakesdb.com. 

Med mandagens tab rundede Gus Hansen et minus i 2013 på mere end 15 mio. kroner. I dollars lyder det på minus $2,596.918, hvilket helt nøjagtigt svarer til 15.158.470 kroner.

Skriv et svar