Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Gus i nyt skrækdøgn: Ender 2012 i -23.206.000 kroner

Lige som man troede, at Gus Hansen havde fundet takten på Full Tilt Poker i slutningen af dette år, har tre sande mareridtsdøgn drænet hans konto for mere end 1,3 millioner dollars.

Den danske highroller Gus Hansen vandt i løbet af julen knap en million dollars på de store virtuelle borde hos hans arbejdsgiver, Full Tilt Poker. Derfor havde man måske et lille håb om, at danskeren kunne nå at komme ud af 2012 med skindet på næsen.

Læs også: Nu er Gus ikke den største taber

De seneste 72 timer derimod har været en lang nedtur for Gus, som allerede i går havde sendt ham i et minus på omkring $915.000, hovedsageligt grundet spilleren ‘SallyWoo’.

Læs også: – Jeg hopper ud fra en bro

‘SallyWoo’ har endnu engang haft kløerne i danskeren, der i løbet af det seneste døgn har måtte se endnu $468.000 forsvinde ud af kontoen. 

Med nattens store minus skulle det nu være sikkert, at Gus Hansen samlet set ender som årets største taber online, med et samlet minus på omkring $4.100.000, eller hvad der svarer omkring 23 millioner danske kroner.

Skriv et svar