Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Gus Hansen smadrede ‘SallyWoo’ og fik millionoprejsning

Gus Hansen blev blandt søndagens største vindere, da han vandt en stor session mod ‘SallyWoo’.

Lørdagen var hård ved Gus Hansen, der tabte mere end $300.000, men heldigvis hentede han tiltrængt oprejsning søndag.

Flittighed belønnede sig, da hans 1417 hænder resulterede i et plus på $210.480 svarende til knap 1,2 mio. kroner.

At det overhovedet blev til en dag med plus skyldtes en speciel session mod ‘SallyWoo’ på FLO8 $2000/$4000, hvor de to mødtes over 328 hænder på bordet ‘Tyner’.

Denne session vandt Gus Hansen med et plus på $406.920 og grundlagde altså den gode dag her:

Søndagens store tabere blev Phil Galfond og Viktor Blom. ‘OMGClayAiken’ og ‘Isildur1’, som de kalder sig på Full Tilt, tabte henholdsvis $446.028 og $398.496 som de to største tabere.

Udover Gus Hansen var yderligere et par danskere i aktion. Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen lavede under nicket ‘Lottenice’ et plus på $33.358 på 863 NHLE $50/100-hænder, mens Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang vandt $8537 på samme PLO-takst.

Skriv et svar