Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder

Gus Hansen fra største taber til døgnets største vinder

Det går op og ned for den danske verdensstjerne på PokerStars. Efter Gus Hansen i går stod noteret for døgnets største tab, er han nu at finde som døgnets største vinder.

Lige siden Gus Hansen vendte tilbage til PokerStars, har det danske pokerikon haft utallige swingy sessions på sitets allerstørste borde.

Således kunne vi i går berette, at Gus i følge highstakesdb.com stod som døgnets største taber. Et lille døgn senere, altså mandag morgen, havde den danske verdensstjerne dog vundet det hele tilbage og mere til.

Læs også: Gus vinder den største pot, men ender alligevel som døgnets største taber

Et kig på highstakesdb.com mandag morgen, viser nemlig et flot plus for den Monaco-bosatte dansker, der i løbet af natten har sikret sig et flot overskud på $229.897 eller, hvad der svarer til mere end 1.300.000 kroner.

Overskudet blev hentet ind på en blanding af PL Omaha på taksten $50/$100 og på de helt dyre $1.000/$2.000 FL Omaha H/L-borde.

Sådan ser den overskudsgivende session ud for Gus Hansen

Specielt bordet Salvia V var en succes for danskeren, hvor blandt andet en pot på $90.188 gik Hansens vej, da hans dame-farve var nok, efter at være røget all-in mod både Phil ‘MrSweets28’ Galfond og Ronny ‘1-ronnyr3’ Kaiser.

Nattens session betyder samtidig at Gus Hansen rykker væk fra den mindre heldige ende af highstakesdb.com’s månedelige liste over de største tabere, og nu befinder sig på mellemhånd af plus og minus.

Skriv et svar