Gus Hansen har været i Las Vegas hele sommeren, men efter gode resultater ved cashgame-filten, så hopper han over Atlanten igen.

Den danske superstjerne Gus Hansen har været i Las Vegas under hele WSOP og mere til, men det er ikke blevet til den helt store turneringsgrind for eksildanskeren. 

Han spillede kun $50.000 Poker Players Championship og WSOP Main Event, men det blev ikke til et dybt resultat nogen af dem.

Der er også meget andet poker i Vegas end turneringer. Cashgames kører døgnet rundt, hvilket danskeren har udnyttet til fulde på det seneste. Efter et rigtigt godt run, er det dog blevet tid til at pakke tasken og tage hjem.

– Goodbye Vegas – not a lot of tournaments this time – but ended up with af good cash game run :-), skriver Gus på sin Twitter.

Hvor meget der præcis er tale om i kroner og øre, står hen i det uvisse, men det er i hvert fald nogle hårde spil danskeren har siddet med i. Phil Ivey smed et billede op for et par dage siden, hvor en fan ville have foto med Ivey og Gus mellem et par store cashgame-sessions.

Skriv et svar