Kategorier
Highstakesdb.com Poker events Pokernyheder Pot limit omaha Udenlandske pokerspillere

Gus bygger på: Oppe med $600.000!

Gus var allerede tidligere i dag døgnets største vinder, og det har danskeren sat en tyk streg under i løbet af eftermiddagen.

Online-året 2012 blev som bekendt ikke nogen triumf for Gus Hansen. ‘The Great Dane’s første knap to uger af 2013 har derudover budt på både op- og nedture, men i løbet af eftermiddagen har danskeren i den grad vist, hvor skabet skal stå.

Som vi tidligere i dag kunne berettet om var Gus Hansen døgnets største vinder med et fornemt plus på over $400.000 og den profit er nu blevet udbygget. Lige nu er Gus online på Full Tilt Poker og regnskabet for de seneste 24 timer lyder på plus $637.000 ifølge HighstakesDB.com.

Gus Hansen har i løbet af de sidste otte timer bygget over $250.000 på regnskabet og de er primært kommet fra Alexander ‘PostflopAction’ Kostritsyn, der ligesom Gus Hansen er tidligere vinder af Aussie Millions.

Danmarks ubestridt største pokerstjernes store plus er kommet i hus takket være en kombination af varianterne 2-7 Triple Draw, Pot Limit Omaha og Fixed Limit Omaha 8-or-Better.

Inden dagen i dag var Gus Hansen i et plus for 2013 på $115.886, men med dagens rensesession skyder han sig foreløbigt op i top-3 af årets indtil videre mest vindende bag Viktor ‘Isildur1’ Blom (+$5.159.380) og Ben ‘Bttech86’ Tollerene (+$1.010.115).

Du kan følge med i, hvordan det går Gus, på Full Tilt Poker og HighstakesDB.com.