Kategorier
Macau Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Greenstein: De store spil bygges over tid

Barry Greenstein har været med i mange store spil i sin lange pokerkarriere, og i en ny blog fortæller han om, hvordan de dannes.

Det er efterhånden noget tid siden, man sidst har hørt noget fra Barry Greenstein, men han lever dog stadig i bedste velgående og han spiller stadig en masse poker. Det har dog ikke været muligt for ham at finde de store og gode spil på det seneste.

Mange af disse enorme spil finder man i disse tider i Macau, hvor de asiatiske rigmænd har dystet en del med blandt andre Tom ‘durrrr’ Dwan, Phil Ivey og vores egen Gus Hansen. Her har Barry ikke været med, da han ikke har været med til at starte spillene.

– Hvad en masse mennesker ikke ved er, at store spil ikke bare starter over natten. De bygges over tid. Vinderne i mindre spil får flere penge og starter med at spille større, især hvis der er amatør-spillere, som kan købe ind større, fortæller han i en ny blog, og fortsætter med at fortælle om Macau.

– Det er, hvad der skete i Macau. Til at starte med, var buy-ins i Macau $5000 til $10.000. Som folk begyndte at vinde, blev buy-ins større, større og større. Jeg gik glip af de kæmpemæssige spil, fordi jeg aldrig rejste til Macau, og brugte ikke tid på at bygge forbindelser, så jeg var klar til at spille, da de store spil skete.

Selvom den amerikanske Team PokerStars Pro ikke har været i Macau for at spille poker, så har han dog stadig været ved filten. Senest har han været i Atlantic City, hvor han har spillet en del mixed-games. Dem kan du læse mere om i hans blog på PokerStarsBlog.com.