Kategorier
Pokernyheder

Gossip – Er kontroversiel pokerspiller USA’s værste kok?

Den amerikanske pokerpige deltager i tredje sæson af et amerikansk madprogram.

Tiffanny Michelle er i pokerkredse bedst kendt for sin 17. plads ved WSOP Main Event 2008, hvor hun i øvrigt blev slået ud af Peter Eastgate, og en fortid som reporter på PokerNews.com.

Men derudover har hun også flere gange gjort sig bemærket i mindre heldige sammenhænge. Det skete blandt andet da hun for et års tid siden tonede frem på Fox News, hvor hun gav sit bud på hvorfor Barack Obama havde klaret sig dårligt som Præsident.

Læs også: 2+2 brugere: Amok over FoxNews og Tiffany Michelle

Den mere brede offentlighed kender dog den 27-årige amerikaner bedst for hendes deltagelse i det populære reality-show The Amazing Race, hvor hun i 2009 deltog sammen med pokerkolleagen Maria Ho.

Efter et par år med tilsyneladende sløje pokerresultater – kun fire turneringscashes blev det til i 2010 og 2011 til sammen – er Tiffanny Michelle nu tilbage i reality-møllen.

Hun er en af de 16 deltagere i den tredje sæson af The Worst Cook In America, der hver søndag aften fra den 12. februar sendes på kanalen Food Network.

Programmet følger et to ugers forløb, der vises i otte episoder, hvor der i finalen skal laves en tre-retters menu for tre madanmeldere. Førstepræmien er $25.000, og mon ikke Tiffanny Michelle eventuelt vil overføre de penge til ‘rullen’? I programmets omtale præsenteres hun i øvrigt som ‘pokerspiller og skuespiller’.

Se teaser til programmet her:

<object style=””width: 605px; height: 340px;”” width=””605″” height=””340″” data=””www.youtube.com/v/qiT4TmqDy0c?version=3&hl=da_DK”” type=””application/x-shockwave-flash”>