Kategorier
Online poker Pokernyheder

Full Tilt og PokerStars slår platforme sammen

Det er næsten overraskende, at det ikke er sket tidligere, men nu sker det altså: Full Tilt og PokerStars slår deres pokerrum sammen.

Full Tilt er fra en solid andenplads raslet ned som verdens blot 11.største pokerrum, men får nu hjælp af storebror PokerStars.

 

The Online Poker Report kunne således i går afsløre, at de to pokersider, som begge er ejet af Amaya Gaming, slår deres playerpools sammen i løbet af foråret. Full Tilt og PokerStars vil fortsat blive markedsført som to seperate sider, men men vil fremadrettet dele den samme spillerbase.

 

  • Platform-overflyttelsen vil tillade Amayas udviklings- og teknologihold at fokusere på at forbedre én markedsledende platform frem for to, hvilket vil føre til en bedre spiloplevelse for alle; forbedringer og funktioner vil blive leveret hurtigere og mere effektivt, lyder det i en pressemeddelelse.

 

Fra april kommer spillere fra Full Tilt, PokerStars, Duel player, BetStars og StarsDrafttil til at logge ind via en ny samlet ‘Stars Account’.

 

Hvis man i forvejen har en PokerStars-konto, så vil ens registreringsdetaljer blive brugt som basis for den nye ‘Stars’-konto. Er det ikke tilfældet, så vil man ryge direkte over på Stars-kontoen næste gang man logger ind på Full Tilt, efter opgraderingen er foretaget.

Full Tilt-kunder vil beholde deres skræddersyede avatars og The Deal, men vil derudover kunne drage fordel af større promotions og præmiepuljer og ikke mindst flere spillere.

 

Du kan læse mere om opgraderingen på Full Tilts hjemmeside.