Kategorier
Pokernyheder

Frøslev og en 21-årig pige med silikonebryster

Det er sjældent, der sker noget nyt når man sidder og spiller Heads Up. Ofte går sessionen med at sidde og vente på fisk ved en række tomme borde, mens man samtidigt spørger den ene ‘regular’ efter den anden, om de har lyst til en match.

Dette gør, at det til tider kan blive lidt ensformigt, men det skal jeg da love for, at denne aften ikke blev.

Det er tydeligt at se, at folks ‘edge’ er blevet mindre, og derfor søger de nye måder, hvorpå de kan skabe en edge i forhold til deres modstandere.

Forleden aften kom jagten på det at skabe en edge til udtryk på en helt ny måde, som jeg aldrig har oplevet før, og jeg tvivler faktisk på det vil komme til at ske igen.

Her er hvad der skete:

Jeg sidder og spiller Heads Up mod en ukendt spiller på Everest Poker, og vi har vel spillet ca. 30 hænder før min computer af ukendte årsager crasher. Det irriterer mig grænseløst, da det kan koste mange penge, hvis det sker midt i en stor pot.

Men tilbage til historien. Da jeg logger ind på Everest Poker igen, åbner de borde jeg sad på straks, og jeg skal til at skrive til min modstander, at jeg beklager, men at min computer lige crashede, så jeg skal lige bruge et minut før jeg er klar igen.

Men min modstander kommer mig i forkøbet i chatten, dog med et noget uventet svar.

Personen skriver:

– You shouldn’t sit out on a hot 21 year old girl with silicone boobs.

Mit respons til dette er et ganske simpelt ‘What?’. Hun skriver til mig, at det er sandt, hvortil jeg bare svarer ‘Nah…’. Dette trick er noget folk nogle gange bruger for at fjerne ens fokus fra matchen, i kan selv regne ud hvorfor.

Personen bliver dog ved og siger, hun gerne vil bevise det, og hun skriver derefter sin Skype-adresse og fortæller, at hun har et webcam. Jeg har aldrig oplevet at folk gik så langt for en joke, men det lyder stadig lidt for mærkeligt til at være sandt.

Derfor tror jeg stadig ikke på hende, og samtidigt er jeg bange for at få virus tilsendt af hende. Dette gør at jeg i første omgang ikke svare på det.

‘Hun var helt sikkert godkendt’
Men en af mine venner, som er på besøg og har kigget mig over skulderen mens jeg spillede, siger så, at han har en gammel Skype-konto, og han vil derfor prøve at tilføje hende. Jeg fortæller hende, at jeg har en ven, der vil tilføje hende, og den er hun med på. Han tilføjer hende og hun starter en webcam samtale op.

Jeg er dog på dette tidspunkt stadig ikke overbevist om det rent faktisk er hende jeg sidder og spiller imod, men efter et par minutter må jeg bukke under og erkende mit ‘nederlag’.

Nu sidder du sikkert og tænker, var hun bare ‘okay’, eller var hun virkeligt ‘hot’, som hun selv skrev. Og uden at sige for meget, så var hun helt sikkert godkendt…

Der går dog kun et par minutter før hun slukker for sit webcam, da hun, som hun selv siger, ‘ikke vil afgive nogle tells. Dette er en sætning jeg ikke ligefrem havde regnet med nogensinde at hører under en online-session, men fuldt forståeligt i denne sammenhæng – dog lidt ærgerligt.

Tricket fik den modsatte effekt

Efter webcam’et  er slukket, fortsætter min ven med at chatte med hende over Skype, alt imens jeg spiller videre mod hende.

Hun brugte herefter en del tid på samtalen over Skype, og hun fokuserede derfor åbenlyst mindre på vores match, hvilket gjorde, at min edge blev væsentligt forbedret, i forhold til tidligere. Det sjove er, at hun højst sandsynligt satte dette i gang, for at skabe sig en edge, eller også kedede hun sig bare utroligt meget.

Samtidigt morede min ven og jeg os virkeligt meget over deres samtale, eftersom han ikke just tog samtalen seriøst (tror jeg dog heller ikke hun gjorde). De tog vist ret meget pis på hinanden. Der blev i hvert fald snakket om mange mærkelige ting, hvilket gør at vi i dag har en sjov oplevelse og en historie at fortælle, som ikke ligefrem er normalt inden for pokerens verden.

PS: Nej, I får ikke hendes nick på Everest at vide. 😉

Thomas Frøslev