Kategorier
Pokernyheder

Fransk maraton-sejr, da Panka lige akkurat missede EPT-sejr nummer to

Det blev ikke til en historisk anden EPT-sejr for Dominik Panka, men i stedet til en dobbelt fransk en af slagsen ved den første EPT på Malta nogensinde.

Efter at have overlevet 10 all-ins på to dage så det ikke ud til, at noget kunne stå i vejen for Dominik Panka og PokerStars EPT Malta-sejren, men den unge polak faldt alligevel lige inden afgørelsen.

11. gang var således lykkens gang for modstanderne, da Panka røg i et flip med niere mod es-dame på tredjepladsen, hvorefter det var op til franskmænd at afgøre slaget.

Inden Jean Montury og Valentin Messina nåede så lang indgik de en deal, hvorefter Montury kunne tage stikket hjem til en payday på €687.400. Hans klart største af slagsen.

Selvom Panka røg på tredjepladsen sent i aftes, blev turneringen i øvrigt først afgjort efter klokken fire i nat efter en mere end fem timer lang heads-up og altså i alt et mere end 16 timer langt finalebord. Det til trods for, at finalebordet startede med kun seks spillere.

Resultatet (895 deltagere á €5000+€300):

1. Jean Montury €687.400
2. Valentin Messina €615.000
3. Dominik Panka €347.300
4. Stefan Schillhabel €260.500
5. Javier Gomez Zapatero €205.300
6. Hossein Ensan €153.700

Artikelfoto: Neil Stoddart.