Lukas Berglund er ny mand på toppen af online-verdenen. Han har taget den utraditionelle vej mod toppen, der startede med en live-sejr.

Sverige er nu verdens bedste online pokernation. Og det skyldes ikke mindst Lukas Berglund.

Han skød sig op som nummer et i verden på PocketFives’ rangliste nærmest simultant med at hjemlandet strøg til tops på listen over nationer.

Læs også: Sverige er nu bedste onlinenation – smider Canada af tronen

Og tager man et nærmere kig på den nye onlinekonge, så finder man pokerspiller, der har taget den omvendte vej til toppen.

Oftest ser man, at spillets nye stjerner begynder med at rense af på nettet, hvorefter live-scenen skal have et skud. Sidstnævnte var tilfældet så snart Lukas Berglund fyldte 18 og altså knap var begyndt at trykke knapper på nettet.

Berglund vandt nemlig som purung gymnasieelev i 2011 WPT Barcelona. Det var startskuddet på noget stort, og så småt begyndte svenskeren at få fat online i de følgende år.

Det begyndte for alvor at betale sig sidste år, hvor Berglund kunne fremvise det ene store resultat efter det andet – især på PokerStars, hvor han spiller under navnet ‘superkid-bam’ og nærmer sig $2.000.000 i samlede cashes.

Stimen kulminerede for nylig ved at Berglund for første gang tog førstepladsen på PocketFives’ prestigefyldte liste.

Her fører Berglund, hvis største resultat er en SCOOP-tredjeplads til omkring $68.000 sidste år, foran Chris Moorman og en anonym landsmand, der på PokerStars går under navnet ‘gnetaren’.

Bedste dansker på listen har længe været Allan Bække og det er stadig tilfældet. Han indtager en 31. plads.

Du finder hele listen på PocketFives.com.

 

Artikelfoto: Lukas Berglund fanget af Pokernyhedernes fotograf under WPT Barcelona 2011, som han gik hen og vandt.

Skriv et svar