Ikke alle amerikanske pokerspillere husker Black Friday for noget dårligt. Faraz ‘The Toilet’ Jaka er en af undtagelserne.

På søndag – den 15. april – er det nøjagtig et år siden, at Black Friday ramte. Det er dog ikke alle pokerspillere, der begræder dagen lige meget.

I det nyeste afsnit af PokerNews.com’s videoserie ‘Seat Open’ fortæller amerikaneren Faraz Jaka, hvordan denne dag alligevel ikke kom så ubelejligt for ham.

– Da Black Friday ramte, så jeg, at mange af mine pokerkolleger panikkede, fordi poker var det eneste de havde. Det fik mig til at føle godt omkring de beslutninger jeg har lavet tidligere, hvor jeg har lavet nogle investeringer i forskellige ting. Så jeg følte, at dette måske ville være held i uheld, for jeg har længe ville bruge flere timer på mine forretninger, hvilket er svært at få motivere sig til når man laver gode penge på poker, fortæller Jaka til PokerNews.com.

Men selvom det egentlig var meningen, at Faraz Jaka ville holde en pokerpause og koncentrere sig om sine forretninger, har hans gode run det seneste år holdt ham til kortspillet.

– Efter Black Friday var jeg virkelig opsat på, at jeg skulle spille meget lidt poker og koncentrere mig om mine forretninger og jeg fik startet et firma, der laver sportsdrinks. Derefter har jeg så ramt en række finaleborde og det er svært at lade være med spille når du er varm, griner Jaka og fortsætter:

– Så på grund af det, vil jeg komme til at spille mere i fremtiden. Når det er sagt, så fik jeg startet et nyt firma inden jeg begyndte at spille igen, så på den måde kan sige, at det (Black Friday red.) var held i uheld for mig, slutter Jaka.

Du kan se hele det nyeste afsnit af ‘Seat Open’ med Faraz Jaka på PokerNews.com, hvor han også taler lidt om hvordan hans virksomheder bliver bestyret, nu hvor  han har travlt med pokerspillet.

Senest opdateret d.

Skriv et svar