Kategorier
Pokernyheder

Fire danskere videre fra fin rød-hvid dag 2C: Bønding fører an

WSOP Main Event dag 2C startede med ni danskere til filten, og da spillet sluttede, var der stadig fire med chips foran sig. Lars Bønding klarede sig bedst med 175.000, mens Dan Larsen og Mads Wissing også har fine stakke med til dag 3.

Da dag 2C ved WSOP Main Event gik i gang, så var det med ni danskere klar ved filten, hvor de skulle forsøge at spille sig videre i jagten på verdensmesterskabet.

Håbet om en sejr lever stadig for fire af dem, da Peter Eastgate, Camilla Reventlow, Peter Jaksland, Tarek Yammin og Martin Stausholm alle bustede i løbet af dagen.

Som vi skrev på Pokernyhederne tidligere i dag, så gik det noget bedre for Dan Larsen, Lasse Frost og Lars Bønding. Derudover er Mads Wissing også gået videre til dag 3 med en fin stack.

Læs også: Dan Larsen videre, men: – Kunne ikke tage en pot ned på sidste level

Lars Bønding gik videre fra dagen som dansk chipleader med 174.600 chips. Mads Wissing kunne pakke chipsposen med 158.900 chips og er dermed hans tætteste forfølger. Lidt efter i chipcounten finder man Dan Larsen med 130.400, mens Lasse Frost runder af med 43.000. 

Dermed har vi altså fem danske skud i bøssen, når dag 3 går i gang kl. 21.00 i aften, dansk tid, da Lars Brobak gik videre fra dag 2AB med 76.600.

Danskerne er dermed lidt efter den samlede chipleader Amar Anand, der har hele 603.500 chips at skyde med.

Når dag 3 skydes i gang, så vil det være med 1796 spillere på plads ved bordene på Rio All-Suites Hotel and Casino. Dermed skal der elimineres 796 spillere før boblen sprænger. Her vil et minimumscash give $15.000.

Udvalgte chipcounts inden dag 3:

1. Amar Anand 603.500
2. Calvin Lee 500.700
3. Luther Tran 479.700

286. Lars Bønding 174.600
360. Mads Wissing 158.900
546. Dan Larsen 130.400
1066. Lars Brobak 76.600
1478. Lasse Frost 43.000 

Præmier:

1. $7.680.021
2. $4.469.171
3. $3.359.103
4. $2.638.558
5. $1.910.971
6. $1.440.072
7. $1.203.193
8. $1.097.009
9. $1.001.020

10. $756.897
11.-12. $526.778
13.-15. $411.453
16.-18. $325.034
19.-27. $262.574
28.-36. $211.821
37.-45. $164.086
46.-54. $137.300
55.-63. $113.764
64.-72. $96.445
73.-81. $79.668
82.-90. $68.624
91.-99. $55.649
100.-162. $46.890
163.-225. $40.433
226.-288. $34.157
289.-351. $29.329
352.-414. $24.622
415.-477. $21.786
478.-549. $19.500
550.-648. $17.282
649.-1000. $15.000