Kategorier
Pokernyheder

EPT’ens dyreste turnering bliver nu den billigste

PokerStars har valgt at lave en markant ændring på PCA’en, hvis Main Events buy-in bliver næsten halveret. Selve festivalen bliver den største nogensinde.

PokerStars valgte for få år siden at cutte ned på antal EPT-stop, for i stedet at gøre de enkelte afdelinger til store festivaler.

Det har betydet, at de seneste mange EPT’er har afløst hinadens rekorder som den største af sin slags og den trend fortætter ind i næste år.

Den netop overståede EPT Barcelona er den hidtil største af sin slags med 71 events. EPT Malta i næste måned bliver ny rekordindehaver med 76 events, men får ikke lov til at beholde titlen længe.

Hvis ikke Prag til december overtager pladsen, så gør PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas det i januar. PokerStars har annonceret at den eksotiske EPT vil have intet mindre 104 turneringer på programmet!

Og ikke nok med det, så bringer PCA’en også en meget markant ændring med sig. Main Eventen går nemlig fra at blive den dyreste til den billigste EPT, da buy-in bliver reduceret fra $10.300 til $5300.

Dermed er den markant billigere end de øvrige EPT’er, der koster samme beløb, men i euro i stedet for dollars.

Næste års PCA spilles i perioden 6. til 14. januar. PokerStars har åbnet op for satellitter til Main Eventen.

Skriv et svar