Kategorier
Poker events Pokernyheder

Endnu en dansker er dukket op

I cashgame-sektionen spotter Pokernyhederne Mikkel Plum, som vi også mødte ved EPT Berlin i sidste måned, hvor han dog kun var nede for at spille cashgame – og gå i byen.

Men i morgen melder han sig også ind i kampen om den første titel på World Poker Tours tiende sæson.

– Jeg havde kigget forkert på datoerne og troede, at WPT’en var fra den 17. til den 24., så jeg tog herned allerede den 17. Men det viste sig at være meget godt, for cashgames har været rigtig gode, og så er Barcelona jo ikke den værste by, siger Mikkel Plum, der ved €5/€10 og €10/€20 PLO-bordene forlængst har tjent til turneringens buy-in på €3.500.

Ved det cashgame-bord, hvor Mikkel sidder her onsdag aften, har EPT Grand Final-vinderen Ivan Freitez også taget plads.

– Han er pivringe. Jeg spillede også med ham i Madrid, hvor han også var helt væk, men altså et par dage inden han fik de her €1.500.000. Jeg kan ikke forlade bordet, så længe han er her, fastslår Mikkel med et smil.