I samarbejde med Pokernyhederne har Danske Spil Poker fundet endnu en ‘pokerchef’.

Der er 20 pladser på Danske Spil Pokers hold af ‘pokerchefer’, der til november skal på en fem dages VIP-tur til Las Vegas.

Læs også: Danske Spil sender 20 ‘pokerchefer’ til Las Vegas i november

Søndag aften blev endnu en plads besat. Det skete efter ugefinalen for de fire kvalifikationsturneringer under DM i poker.

Vinderen blev 21-årige Emil Petersen fra Horsens, der dermed kan begynde at se frem til sin første rejse til USA nogensinde.

– Lige nu glæder jeg mig mest til at få besked om, hvad vi skal lave derovre. Jeg har aldrig været i USA før, så jeg har ikke nogen forventninger. Det er ikke gået op for mig endnu, at man kan kvalificere sig for $5 til sådan noget. Det er flot, siger Emil Petersen til Pokernyhederne.

Emil Petersen vandt turneringen fredag, hvor der oven i en plads i ugefinalen var en pengepræmie på godt $120, fortæller han.

Det var efter opfordring fra en ven, at Emil Petersen overhovedet stillede op til kampen om pladsen på Pokerchef-holdet.

– Min kammerat var helt oppe og køre over, at man kunne kvalle sig til den tur. Han var nede for mig og spille, og jeg ender med at vinde, og så blev han faktisk hele weekenden, siger Emil Petersen.

Nu håber Emil, at det også lykkedes kammeraten at kvalle sig.

– Han spiller de der Pokerchef hver eneste gang de er der. Jeg ved ikke om han vinder en billet eller man skal betale sig fra det, for det er helt sikkert noget han gerne vil.

Læs mere om Pokerchef-holdet på Danske Spil Poker.

Skriv et svar