Kategorier
Pokernyheder

Elgstrøm og ‘filurn’ samlede finaleborde på flot mandag

To af Danmarks unge, store turneringsprofiler viste sig mandag frem med såvel finaleborde som sejre.

Så har vi igen et flot dansk turneringsparløb at berette om.

Hvor det i weekenden var Mads ‘MadsMP’ Pedersen og Allan ‘Sifosis’ Bække, der i fællesskab rensede af, er turen denne gang kommet til Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm og ‘Filurn’.
 
Læs også: Utrolige ‘MadsMP’ og Bække fjerner al modstand på PokerStars!

Begge loggede en særdeles fornuftig mandag med flere finaleborde. Bedst så det ud for Christian Elgstrøm, der endda tog sig af en sejr ved The Hot $44, der gav $7250 efter en deal.

Siden kunne han også kalde sig finalist ved The Big $55, hvor den unge pokerpro for en fjerdeplads fik $6203 og rundede gevinster for $13.000 på dagen.

Videre til årets Sunday Million-vinder, ‘filurn’, der præsterede et finalebordshattrick. Han blev sekser i The Big $162 til $3978 inden han tog sig af to sejre.

Læs også: – Fuldstændig sygt, og jeg har ikke helt forstået det endnu

‘filurn’ steg først til tops ved en $25 hyperturbo-turnering til $3805 og siden blev det også til guld ved en €20-turnering på Microgaming-netværket til $3202. Alt i alt cashes for over $10.000.

Du kan læse endnu mere om turneringerne på PokerStars her.