Kategorier
Black friday Pokernyheder

Dwan: Det giver god mening, at Full Tilt har valgt Gus

Tom ‘durrrr’ Dwan er ikke overrasket over at se Gus Hansen som ambassadør for det nye Full Tilt Poker.

Frem til Black Friday var Gus Hansen og Tom ‘durrrr’ Dwan holdkammerater på Team Full Tilt, men noget tyder på, at kun danskeren vender tilbage i rollen som ambassadør for det skandaleramte pokersite.

I går, godt en måned inden genåbningen, blev ‘The Great Dane’ i hvert fald præsenteret som det første ansigt ud ad til for det PokerStars-kontrollerede Full Tilt.

Læs også: Det nye Full Tilt Pokers frontfigur: Gus Hansen

Det overrasker ikke Tom Dwan, siger han til PokerNews.com i Cannes.

– Jeg har ikke rigtig talt med Gus omkring Full Tilt-sagen, men ud fra hvad jeg har hørt fra andre folk, ser det ud til, at han har prøvet at få styr på tingene og gøre hvad han nu kunne, for at få spillerne tilbagebetalt.

Dwan tilføjer:

– Han (Gus, red.) har opført sig godt etisk, så det giver god mening, at han skulle blive signet af Full Tilt.

Med Gus Hansens underskrift på en Full Tilt-kontrakt forventer Tom Dwan i øvrigt, at der kommer god PLO-action ved de virtuelle borde hos danskerens sponsor.

Se interviewet med Tom Dwan, hvor han først og fremmest kommenterer på Howard Lederers optræden i The Lederer Files, herunder.