Kategorier
Pokernyheder

Dobbelt op på danske søndagstriumfer i nat

To flotte danske søndagssejre til næsten præcis samme beløb blev det til i nat, hvor også Frei Dilling-Kjær spillede sig frem til en populær pokerdestination.

Det er ved at være lang tid siden vi har set en dansker ramme det mest forjættede online-finalebord af dem alle i Sunday Million, men så er det godt, at PokerStars har et bugnende søndagsprogram til at rode bod på det.

Det så vi således i nat, hvor vi fik to solide danske sejre i populære søndagsturneringer på verdens største pokersite.

Først strøg en dansker op på sejrsskamlen i den tidlige $109 Sunday Kickoff. Den tidligere The Bigger $11-vinder ‘J_Sniper11’ satte alle modstanderne til vægs og kunne indkassere $24.723 for den præstation.

Kun nogle få hundrede dollars mindre hentede Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm, der også fik skrevet en ny søndagssejr på CV’et natten til i dag.

Turneringshajen fra Nordsjælland satte sig på $162 Sunday 6-Max og medfølgende $24.329. I øvrigt foran landsmanden Rasmus ‘RasA86’ Agerskov, der blev firer til $9660.

Slutteligt kan det også nævnes, at Frei ‘deamon10’ Dilling-Kjær cashede for over $10.000. Dog i anderledes forstand, da han var en af de 11 spillere, der vandt en tur til næste års PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas i en $700-satellit.

Sådan en pakke har en værdi af $15.950.

<a” href=”bs.serving-sys.com/BurstingPipe/adServer.bs?cn=tf&c=20&mc=click&pli=10582535&PluID=0&ord=[timestamp]”>Du kan læse mere om PCA’en såvel som de store søndagsturneringer på PokerStars her.