Kategorier
Pokernyheder

Dobbelt op på danske søndagssejre i nat

Simon Rønnow fortsætter sin gode stime med endnu en sejr, mens der var fuld dansk gevinst i den tidligste store søndagsturnering.

Endnu en formidabel dansk turneringssøndag på PokerStars er i bogen.

Mest bemærkelsesværdig er endnu et dansk Sunday Warm-Up-finalebord, der dog ikke endte med at blive gårsdagens største danske cash.

Læs også: <a” href=””/pokerstars-sunday-warm-up-doctor2d/dansk-sunday-warm-up-finalebord-for-anden-uge-i-traek”>Dansk Sunday Warm-Up-finalebord for anden uge i træk

Det skal vi over til den $109-dyre Sunday Kickoff for at finde. Her blev det til en flot dansk søndagssejr, da ‘NCRL1’ hev sit klart største resultat i land med førstepladsen til $26.424 svarende til små 170.000 kroner.

Søndagssejr blev det også til for den brandvarme Simon ‘IgorKarkarof’ Rønnow, og oven i købet blandt et væld af skrappe profiler i en af de altid stærkt besatte $109 rebuys til $9568.

Sejren måtte ‘marktb’ desværre undvære i Sunday Supersonic, men til gengæld kunne danskeren for en fjerdeplads og mindre end to timers spil her indkassere hele $22.513 i nettets største hyper-turbo-turnering.

Vi runder af med et dobbelt dansk finalebord i The Hot $44, hvor Rasmus ‘Powergolf’ Vejbæk Zerr og Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm fik henholdsvis $6076 og $8829 for en fjerde- og tredjeplads.