Kategorier
Casino Pokernyheder

DM står for døren!

Danske Spil løfter nu lidt af sløret for årets danmarksmesterskab i poker.

Daniel ‘GodteTerkel’ Petersen har nu i knap et et år kunne kalde sig regerende danmarksmester i poker, og det kan han fortsætte med frem til d.28 november, hvor en ny mester skal kåres. Altså medmindre, han gør det umulige, og genvinder titlen.

Danske Spil, som står bag danmarksmesterskaberne i poker, har over for Pokernyhederne afsløret, at der kommer ændringer i forhold til sidste år. Mest mærkbart bliver det, at Casino Munkebjerg kommer til at afvikle to 3.800 kroners-dage til turneringen imodsætning til slet ingen sidste år.

Konceptet er ligesom sidste år bygget op omkring flere etaper, hvor man kan spille sig frem til finaledagene for henholdsvis 1.120 og 3.800 kroner, eller blot købe sig direkte ind 26. november for 11.000 kroner.

Casino Munkebjerg
19 november 3800 kroner
20 november 3800 kroner

Casino Copenhagen
Torsdag d.24 november 3.800 kroner
Fredag d.25 november 3.800 kroner
26 november 11.000 kroner

27 skal der spilles ned til finalebordet, som afvikles mandag eftermiddag/aften. Skriv datoerne bag øret, hvis du har ambitioner om at vippe Daniel Petersen af pinden som danmarksmester.

Danske Spil fortæller, at onlinesatellitterne er lige på trapperne, og at vi kan forvente dem fra starten af september. Derudover skal det nævnes, at datoerne for 1.100-dagene på landets kasinoer meget snart bliver offentliggjort. Igen i år er der planer om at livestreame fra turneringen, men dette er endnu ikke naglet fast med 7-tommersøm.

Skriv et svar