Kategorier
Highstakes Pokernyheder

Dilling-Kjær i stærkt comeback efter næsten fire måneders highstakes-fravær

Highstakesdb har ikke registreret en hånd fra Frei Dilling-Kjær siden juni. Onsdag var han tilbage med et plus på $52.529.

I perioder har Frei Dilling-Kjær været forholdsvis fast inventar på PokerStars’ highstakes-takster, men ikke siden juni har highstakesdb tracket en hånd fra fynboen.

Det kræver, at man spiller på minimum $25/50, men det var på den dobbelte takst, at han under nicket ‘deamon10’ fik PLO-comeback onsdag.

Og det blev en fin tilbagevenden for Frei Dilling-Kjær. Han spillede 230 hænder, hvilket gav ham et plus på $52.529, der svarer til 290.000 kroner:

Det gjorde ham til onsdagens tredjestørste vinder på PokerStars.

Han er dog stadig registeret i klart minus for året på highstakesdb, hvor de røde tal på bundlinjen for de trackede hænder lyder på $86.404.

Også Gus Hansen sluttede i onsdagsplus, men hans overskud indikerede, at det var en af de mere stille dage på Full Tilt Poker. Hansen vandt $29.950.