Kategorier
Danske Pokerspillere Las Vegas Pokernyheder Pot limit omaha

Dennis Bjerregaard er søndagens 6-max-mester

Han har vundet Sunday Warm-Up, og i går strøg Dennis ‘Dennis2410’ Bjerregaard så til tops i Sunday 6-Max hos verdens største pokersite.

Dennis Bjerregaard er primært Pot Limit Omaha-spiller, men den danske PokerStars-spiller har også godt styr på, hvordan man laver overskud i turneringspoker.

Det beviste den herningensiske pokerpro tidligt mandag morgen efter et mere end otte timer langt, sejt træk i PokerStars-turneringen $162 Sunday 6-Max, der har $100.000 i garanteret præmiepulje.

‘Dennis2410’ gik nemlig øverst på sejrsskamlen uden at indgå deal og kunne derfor selv tage hele førstepræmien på $22.981, svarende til ca. 141.200 kroner.

Det er Dennis Bjerregaards anden store sejr på PokerStars gennem årene. Den første var for tre år siden, da han under WSOP i Las Vegas vandt Sunday Warm-Up.