Kategorier
Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Danskerne røg på finalebordsboblen i $700 WCOOP-event

To danskere, ‘Kakalala’ og Morten ‘Houbanan’ Hougaard Jespersen, var rigtig tæt på millionerne i WCOOP Event 23 ($700 NL Hold’em).

Det var ikke kun Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen der kunne snuse et stort finalebord i gårsdagens WCOOP-turneringer.

Læs mere: ‘Sasuke’ millimeter fra kæmpe finalebord

I Event 23 ($700 NL Hold’em) var der igen danskere med helt fremme til det sidste, dog måtte ‘Kakalala’ og Morten ‘Houbanan’ Hougaard Jespersen forlade selskabet på en 12. og 10. plads ud af de 3.215 startende. Begge danskere fik $13.462 for den flotte præstation.

Turneringen var en to-dages event, så efter mere end 20 timer ved online-filten, må det have været en lidt flad fornemmelse for de to danskere at ryge så tæt på de store penge.

Oprindelig var der $339.264 til vinderen, men da der blev indgået en fem-vejs deal på finalebordet blev der $220.664 til den russiske vinder ‘hronik81’.

Af andre nævneværdige placeringer blev Morten ‘MortenVM’ Mortensens heads-up bøddel fra WCOOP Event 23 Second Chance, ‘ArielBahia’ nr. 18. Den canadiske Team PokerStars Pro Daniel Negreanu fik også et flot resultat i hus på hjemmebanen med en 27. plads.