Kategorier
Pokernyheder

Danskere stordominerede 33.676 mand stor Sunday Storm

To danskere ramte finalebordet ved Sunday Storm, og de sluttede begge i top 4.

Bedømt på deltagerantal er Sunday Storm søndagens største turnering på PokerStars. Denne søndag havde 33.767 valgt at lægge buy-in på de overkommelige $11.

For to danskere skulle det vise sig at være en beslutning med stor profit i. ‘safe/freedom’ og Morten ‘Houbanan’ Jespersen ramte begge finalebordet, og dermed var Danmark som den eneste nation repræsenteret med mere end en spiller.

De skulle også vise sig sejlivede på selve finalebordet. Da spillet blev firevejs, var begge i spil til sejren, men så faldt Morten ‘Houbanan’ Jespersen på fjerdepladsen til $10.776 – godt 60.000 kroner.

Da spillet blev reduceret til en heads up, var danske ‘safe/freedom’ med, og han fandt ud af en deal med den ukrainske modstander.

Den skulle dog ikke få den store betydning, da den senere danske andenplads gav næsten det samme, som det i forvejen var tiltænkt. ‘safe/freedom’ fik $21.308, mens den ukrainske vinder fik $29.000.

I danske kroner fik ‘safe/freedom’ næsten 120.000. Det er formentlig et beløb, han kan mærke, da hans hidtil største cash på PokerStars lød på $1692.

Sådan endte Sunday Storm:

Læs mere om Sunday Storm her på PokerStars.

Artikelfoto: Morten ‘Houbanan’ Jespersen sluttede på en fjerdeplads til $10.776