Kategorier
Casino Danske Pokerspillere Pokernyheder

Danskere i WSOP-duel: Kommer nok ikke til at clashe så meget

Frederink Brink og Jacob Højmark har ikke den store erfaring med at spille over for hinanden – men regner med at holde sig fra hinanden.

Frederik Brink og Jacob Højmark sørger under dagens spil for første gang under dette års WSOP for, at to danskere sidder på samme bord.

Læs også: To danskere har trukket samme bord på dag 3

Pokernyhederne var derfor interesseret i at høre nærmere om, hvor meget de to danskere egentligt kender til hinanden.

Vi fanger først Brink, der sender spørgsmålet videre.

Hvad siger du, Jacob? Hvor meget kender vi til hinanden, spørger Brink sin mindre profilerede landsmand.


– Hmm. Vi har vel spilet et enkelt turnering sammen på Casino Copenhagen engang. Det er vist det, svarer Højmark tværs over bordet, mens Frederik Brink giver et hint om at, vi nok ikke skal forvente den helt store dynamik de to spillere i mellem.

– Vi kommer nok ikke til at clashe så meget, tror der. Der er jo også ham der i mellem os, siger Frederik Brink og peger i retning af bordets sæde 4.


Her sidder denne mand, Michael ‘The Grinder’ Mizrachi, med en stor stack på 394.000.

– Det er godt, jeg har position på ham. Så må vi se, om det er ham, der bliver træt af mig – eller omvendt, smiler Frederik Brink få sekunder inden, at spillet går i gang på dag 3, hvor feltet nu er komplet samlet.