Kategorier
Pokernyheder

Dansker vinder The Big $55 for anden gang i december!

Danskeren med det aparte screen-navn ‘yksikyksi’ vandt i nat PokerStars’ The Big $55 for anden gang i denne måned!

Det har været nogle succesfulde danske dage på PokerStars siden jul, hvor vi dagligt har haft mange danskere med fremme i de store daglige turneringer.

Læs også: Allan Bække tager sejr hjem på PokerStars

Læs også: Jens Hansen i endnu et stort turneringsresultat

I går skete det igen, og denne gang endte danskeren ‘yksikyksi’ helt på toppen af The Big $55, hvor spilleren over ni timer og 18 minutter satte samtlige 2534 modstandere til vægs.

Resultatet bliver endnu mere imponerende, når man tænker på, at danskeren vandt selv samme turnering den 4. december, hvor han/hun dengang kunne bagge $18.635 for præstationen.

Læs også: Ukendt dansker tog sejr til 106.000 kr.

De mange spillere gjorde i nat, at den garanterede præmiepulje på $80.000 blev sprængt i stumper og stykker, og der nåede derfor hele $126.750 i puljen inden registreringen til turneringen lukkede.

Af den sum tog ‘yksikyksi’ sig af størstedelen, da turneringen blev taget ned uden deal, og derfor kunne spilleren se fine $20.281 trille ind på kontoen, hvilket også er spillerens største cash til dato.

Ser man på ‘yksikyksi’s præstationer på OfficialPokerRankings.com, fortæller det også, at spilleren har været brandvarm i løbet af december måned 2012, således er hele fem ud af de seks største cashes kommet i årets julemåned.

Har du lyst til at gå ‘yksikyksi’ i bedene, kan du læse mere om PokerStars’ daglige turneringer på PokerStars.dk