Kategorier
Interview Pokernyheder

Dansker vinder 1,8 millioner kroner for Main Event-bronze!

Danske ‘blaaesh’ blev den økonomiske vinder af TCOOP Main Event til en utrolig timeløn.

1,8 millioner skattefrie kroner for fem timer og 23 minutters arbejde.

Det er, hvad den danske PokerStars-spiller ‘blaaesh’ kan se tilbage på efter gårsdagens og nattens TCOOP Main Event.

Danskeren var nemlig tæt på at gå hele vejen, men måtte nøjes med bronze. Men hvad gør det, når man formår at slå en femvejs-deal af, der ender med at give $336.341 ud af oprindeligt $480.263 til vinderen?

Et uddrag af chatten fra da der blev diskuteret deal mellem de sidste seks spillere.


‘blaaesh’ (med es-dame øver i billedet) havde selv muligheden for at gøre spillet heads-up, men blev suget for en stor pot, og røg senere på tredjepladsen.


Det er ‘blaaesh’s klart største cash til dato. Tidligere har danskeren vundet The Big $109 til knap $20.000 på PokerStars.

Med cashet sniger danskeren sig også ind på en femteplads lige bag Alexander ‘AlexKP’ Petersen på listen over de spillere, der har cashet mest i TCOOP nogensinde.

Du kan læse mere om det nu overståede TCOOP på PokerStars.dk.

Skulle ‘blaaesh’ sidde derude og læse med, og er du interesseret i et interview, skal du være velkommen til at sende en mail til nd@Pokernyhederne.

<img src=””ad-emea.doubleclick.net/ad/N8411.150638.Pokernyhederne/B7980042;sz=1×1;ord=[timestamp]?”>