Kategorier
Pokernyheder

Dansker sejrer ved Malmø Open sideevent

Jacob Pedersen strøg til tops og sikrede dansk succes ved en 2.200 SEK turbo-sideevent ved Malmø Open.

Klokken 16 gik den tidligere EPT København-finalist Mudassar Khan ind til finalebordet ved Malmø Open Main Event, men selv hvis han ikke går hen og vinder, er Danmark sikret en sejr ved årets udgave af den skånske turneringsserie.

Læs også: EPT København-finalist på sit andet Malmø Open-finalebord

I går blev der nemlig spillet en 2.200 SEK turbo-turnering som en del af Malmø Open og blandt de 46 deltagere, der fik skudt præmiepuljen op i 92.000 SEK var flere danskere.

To af dem endte blandt de fem spillere, der kunne gå fra turneringen med en præmiecheck i hånden. 11.040 SEK, eller hvad der svarer til 9.880 kroner kunne Pedro Yang tage med sig fra turneringen for en fjerdeplads, mens Jakob Pedersen holdt helt til den afgørende heads-up.

Her bød modstanden på den svenske Martin Winberg og den duel endte ud til dansk fordel. Det betød, at Jakob Pedersen kunne strække armene i vejret og glæde sig over et cash på 34.040 svenske kroner, som omregnet til dansk mønt svarer til lige over 30.000 kroner.

Som bekendt slutter 2012-udgaven af Malmø Open senere i dag, hvor Main Event afgøres, men finaledagen byder også på en Terminator No Limit Hold’Em turnering med buy-in 2.700 SEK. Den startede klokken 14.