Kategorier
Pokernyheder

Dansker scorer 88.000 kroner i ‘trøstepræmie’

I PokerStars-turneringen The Big $109 behøver man ikke at vinde for at tjene en solid skilling. Det kan danske Casper ‘blend84’ Stelzner tale med om.

Lørdagens online-turneringer bød desværre ikke på de store danske resultater, men der var dog en enkelt undtagelse.

I PokerStars-turneringen The Big $109 spillede fynske Casper ‘blend84’ Stelzner, som Pokernyhederne kender fra blandt andet Unibet Open Valencia, sig nemlig frem til en gevinst på hele $15.737.

Beløbet, der svarer til over 88.000 kroner, kom i hus efter en 2. plads ud af et felt på 1259 spillere.

– Det var bare en af de dage, hvor flipsne var på min side, siger Casper Stelzner til Pokernyhederne,

– Jeg var nr. 9 da vi ramte finalebordet og doblede med det samme med JJ. Derefter grinede jeg mig stille og roligt op til jeg vandt et flip med 99 mod AK med fem tilbage.

– Da vi endte heads-up havde jeg 3 millioner mod 1,4 millioner. Jeg taber en all-in på turn, hvor jeg har straight, men han rammer fuldt hus på river. Derefter går det ned og jeg blev 2’er, siger Casper Stelzner, der tabte heads-up til norske ‘alexfaye’.

Nattens resultat er Casper Stelzners største på PokerStars.